Ny lovændring på andelsboligmarkedet skaber fordele og ulemper

Bolig

Andelsboligmarkedet får en tiltrængt opjustering. Men selvom flere tiltag skal skabe økonomisk sikkerhed på markedet, vil lovændringen få store konsekvenser for nye andelsboligforeninger.

Andelsboliglovgivningen ændres fra 1. juli 2018. Der skal være et større økonomisk sikkerhedsnet for køber, mens foreningsstiftelse bliver vanskeligt fremover. Det forklarer Nicolai Giødesen, der er advokat med møderet for Højesteret, og som har arbejdet i over 35 år med andelsboliglovgivningen. Belægget for de 16 tiltag, der træder i kraft 1. juli, er at skabe et mere gennemsigtigt og trygt andelsboligmarkedet, hvor spekulation og penge under bordet bliver modarbejdet.

Nicolai Giødesen fortæller i en artikel, at andelsboligkøber får en udvidet tidsperiode, hvor der kan søges om erstatning fra sælger, hvis boligen er købt til overpris. De nuværende regler giver køber seks måneder til at stille et erstatningskrav. Den periode udvides til at gælde 3 år, fortæller Nicolai Giødesen.

Foreningsstiftelse taber på ny lovændring

Men mens køber får bedre vilkår, bliver det sværere at stifte en andelsboligforening, fortæller Nicolai Giødesen. Låneregler bliver lagt om, så kommende andelsboligindehavere ofte vil få højere månedlige udgifter, frem for blot et højt indskud, som de nuværende regler fordrer. Det betyder, at unge og ældre, der ofte har en lav månedlig indkomst, ikke har samme muligheder for at stifte en andelsboligforening. Nicolai Giødesen mener, at tiltagene er kærkomne, men at der ikke er taget højde for personer med få ressourcer på månedsbasis.

Hvis du vil læse mere om Nicolai Giødesen, så kan du besøge ham på

Privat hjemmeside

Facebook

LinkedIn